SKPuddannelsen
Ugekursus for SKP'ere og hjemmevejledere,
Udbudt af UC Lillebælt, Socialfaglig afdeling.
Baggrund for kurset
Støtte- og kontaktpersonordningen blev pr. 1. oktober 2006 udvidet fra kun at have omfattet sindslidende til også at omfatte hjemløse og personer med stof- eller alkoholmisbrug. Denne ændring og kommunalreformen har til sammen betydet, at arbejdet i kommunerne er blevet omorganiseret, der er kommet nye medarbejdere til området og der er behov for opkvalificering og metodeudvikling.
I to år har der været afviklet uddannelsesforløb for SKPere med støtte fra Servicestyrelsen. Det forløb er afsluttet med succes og erfaringerne derfra danner nu grundlag for dette ugekursus.
At være støttekontaktperson eller hjemmevejleder for socialt udsatte mennesker kræver meget. Arbejdet er på den ene side ensomt og på den anden side fuld af mange forskellige samarbejdspartnere. Metoder skal hele tiden tilpasses den enkelte borger og de muligheder der er i miljøet omkring borgeren. Arbejdet foregår ofte på udebane og det er vigtigt at kunne sætte grænser for at kunne holde fast i sig selv. Der kræves ofte lange seje træk, så ud over at kunne motivere borgeren, skal man også kunne motivere sig selv. En forudsætning for at lykkes er, at man kender sin organisation og kan trække på gode kolleger.
Målgruppe
Dette kursusforløb retter sig mod dig, der arbejder inden for udsatte området i kommunalt eller privat regi. Der stilles ikke krav om særlig uddannelsesmæssig baggrund.
Du har måske SKP opgaver (Servicelovens § 99) som hovedfunktion eller som en væsentlig del af din arbejdsfunktion. Eller dine arbejdsopgaver er mere målrettet løbende støtte til borgere i eget hjem (Servicelovens § 85). Måske er arbejdet i din kommune organiseret, så du dække begge funktioner.
Ansvarlig for siden: Susanne Fallesen,
sufa@ucl.dk.
Senest opdateret den 8. december 2011 af Lotte Sørensen.